Pressemeddelelse:

Når vreden dækker over uforløst sorg​

​Brian Laursen pustede sig op, blev ophidset, opfarende og råbte – det kunne virke voldsomt på andre, især hans børn. Først efter uddannelsen til Kempler Terapeut har han fået effektive redskaber til at få øje på og bearbejde den sorg, der viser sig at ligge til grund for vreden.

Dyb, ubearbejdet sorg er så nedbrydende en følelse, at den nemt udvikler sig til en udadvendt, aggressiv vrede.

Sådan lyder erkendelsen hos Kempler Familieterapeut Brian Laursen, der både professionelt og i sit private liv har kæmpet med at forløse og håndtere den voldsomme følelse af vrede, der kan lægge sig så tyngende over menneskers liv.

En vandring i vrede. Sådan beskriver 38-årige Brian Laursen sit liv, hvor han i lange perioder har søgt at dulme følelsen med dynger af arbejde. Men uanset arbejdsmængden er vreden blevet ved med at poppe op og forpeste de mest private relationer.

​Når din vrede dækker over uforløst sorg

Oplevelsesorienteret psykoterapi hjælper med at finde ind i et dybere lag af underbevidstheden via meget enkle værktøjer, der baner vejen for egenrefleksion mellem terapiseancerne.

  1. Rollespil, konfronterende spørgeteknik m.m.
  2. Refleksion
  3. Gentagelse
  4. Forløsning

​​

Kilde: Kempler

”Psykologen slukker ildebranden her og nu, så man kan komme videre. Psykoterapeuten hjælper med at finde ud af, hvorfor branden i første instans startede.”

Brian Laursen

Kempler Familieterapeut, om forskellen mellem terapi via oplevelsesorienteret psykoterapi og terapi ved psykolog​

”I skolen blev jeg udsat for ekstrem mobning, og skoletiden var i det hele taget præget af konstante nederlag,” fortæller han: Jeg ligger på jorden, er en af de små fra 5. klasse, over mig står en kæmpeflok af store drenge fra ottende og råber: ’tud, tud, tud, tud – tud Køwenhavner-Brian” – alt imens jeg bliver fastholdt, og en af de mest ivrige drenge kører en femkrone hårdt frem og tilbage på mit brystben. Jeg græder ikke …

Overgrebene i sig selv er sorgfulde minder, men endnu mere trist er, at han holdt mobningen helt for sig selv i frygt for, at den ville eskalere, hvis forældrene blev indblandet. Brians mor havde på dette tidspunkt arbejde ved kommunen, og faren arbejdede som ufaglært håndværker.​

Nogle år senere bevægede de sig begge ind på det pædagogiske felt, og da Brian er ca. 13 år gammel, etablerede de et opholdssted for utilpassede unge. Begge forældre kastede sig passioneret ud i projektet i døgnets 24 timer. Tiden med forældrene var knap, og Brian holdt fortsat mobningen for sig selv. ”Mine forældre forsøgte at fordele sol og vind lige mellem mig og min søster og så det nystartet opholdssted, men det er en tidsrøver at være selvstændig. Jeg beundrer min far for, hvor han er i dag, og det han har opnået, men som så mange andre havde han desværre nogle blinde pletter i forhold til sit eget barn.”

Forældrenes livsværk knopskyder senere med et skoletilbud. Og skolen er stedet, hvor Brian Laursen i dag er souschef.​

​Kempler-teori

Kemplers teoretiske rødder for oplevelsesorienteret familieterapi har fodfæste i den humanistisk-eksistentialistiske teoridannelse, baseret på bl.a. Carl Rogers’ såkaldt klientcentrerede terapi, Fritz Perls’ gestaltterapi m.fl.

Walter Kempler, som har lagt navn til og som er én af grundlæggerne af The Kempler Institute of Scandinavia, arbejdede i mange år sammen med Perls på uddannelsescentret “Esalen” i Californien. Kempler udviklede sin egen terapiform, The Experiential Family Therapy. I nyere tid har den oplevelsesorienterede familieterapi hentet inspiration fra flere teoretikere og forskere, her nogle af de vigtigste: Daniel Stern, I.D.Yalom, A.L.Schibbye, J Fog Spinelli m.fl.

19 år gammel og rodløs

Første gang Brian Laursen opsøger hjælp og går i terapi, er han 19 år. Han føler sig rodløs, har lavt selvværd og er nærmest udelukkende styret af sit temperament – ”I mit univers var der to muligheder – enten at få tæsk eller at give tæsk.”

En slags selvhjælp fandt han også ved at hjælpe unge, der var længere ude på kanten, end han selv var. Unge med stemplet ’du bliver aldrig til noget’, som han også selv havde fået.

Boksning og kampsport hjalp ham videre med at tøjle vreden, men her lærte han også at slås.​

Den nytteløse selvhjælp

Den bredskuldrede dørmand styrer Jomfru Ane Gade om natten, og om i weekenderne bidrager han til at få unge væk fra kriminalitet og misbrug via ungdomscenter BIXEN i Aalborg. Senere bruges dagtimerne som succesfuld it-sælger med en fed løncheck.

Brian Laursen bliver far, pædagog og topper op med en læreruddannelse, hvor han har solid succes med at hjælpe unge, også indvandrerdrenge, hvor målet er ’at holde dem ude af fængslet’, men som han får i gymnasiet.

Et af værktøjerne, Brian Laursen forsøger sig med igennem flere år, er Anger Management ved coach Henrik Munkholm. I 2003 resulterer det i et fælles foredrag om voldelige mænd under overskriften ’Undskyld, din kind kom i vejen’.​

Anger Management og personlige historier

”Jeg var drevet af at arbejde med min egen vrede. Holde den ud i udstrakt arm, se den i øjnene, men det virkede bare ikke. Jeg blev ikke mindre vred.”

Foredragene bliver udvidet med personlige historier og fører Brian Laursen til stand up-scenen, hvor han fortæller sine egne historier uden filter. I 2009 opvarmer han for Anders ”Anden” Matthesen, og kommer året efter med på udgivelsen ”Anden vender tilbage”.

”Jeg havde bygget høje stilladser rundt om mig selv, masker og facader, som jeg i alle årene forsøgte at nedbryde med endeløse timer ved psykolog, terapi-samtaler, selvudviklingskurser og selvhjælpsbøger – ja, og ved at fortælle min egne, for langt ude-historier i det offentlige rum,” fortæller han.​

Om Kempler

Lasse McCraie ejer Kempler Instituttet og med proceskonsulent og psykoterapeut Anette Krogh tilknyttet som uddannelsesansvarlig. Kempler Instituttet tilbyder bl.a. en certificeret og anerkendt 4-årig uddannelse til Familie- og psykoterapeut, der er kendetegnet ved et højt teoretisk niveau, høj træningsintensitet kombineret med personlig udvikling.

Lasse McCraies passion for at uddanne og træne mennesker til at klare livet og tage personligt ansvar slår i 1993 rødder ifm. uddannelse på Kempler Instituttet. Med en længerevarende lederkarriere fra Forsvaret, også internationalt, og en uddannelse som bl.a. socialrådgiver som bagtæppe finder Lasse McCraie her sin rette hylde. Han har siden uddannet rigtig mange Familie- og psykoterapeuter igennem den 4-årige uddannelse.​

Selvsikker stand up fra en usikker mand

Uanset at Brian Laursen optræder med selvsikker stand-up om sit eget liv og arbejder som trivselsperson i folkeskolen ved Aalborg Kommune, er hans egen trivsel ikke optimal. Kolleger og familie må leve med, at han fortsætter med at buldrer og dundrer sin vej gennem livet. ”Jeg pustede mig op, blev ophidset, opfarende og råbte – det kunne virke voldsomt på andre, især mine børn.”

Trods Brian Laursens arbejdsomhed, hans målrettede søgen efter psykologiske og terapeutiske redskaber, og det faktum, at han professionelt opnår den ene succes efter den anden, er han stadig vred. ”Noget er galt, jeg opdrager mine børn for hårdt, for vredt, jeg hidser mig op i trafikken, jeg har svært ved at få mit ægteskab til at køre. Det, der før virkede som en overlevelsesstrategi, blev en selvmordsstrategi.”​

Kempler terapi er løsningen

Han har behov for at udvikle en mere eksistentiel tilgang til sorg: død, frihed, isolation, meningsløshed. Og det er først efter uddannelsen til Kempler Terapeut, at Brian Laursen har fået de nødvendige redskaber til at få øje på og bearbejde den sorg, der ligger til grund for vreden.

”Kempler har hjulpet mig til at finde ind til, at der bag vreden lå en stor sorg – en sorg over at være blevet forladt. En sorg over at blive holdt udenfor, sorg over isolation fra fællesskaber, sorg over mobning og sorg over tabet af nogle helt centrale mennesker i hans liv – ”Igennem min ungdom har jeg begravet syv af mine venner, min onkel døde, da jeg var 23 år, og inden for de seneste tre år har jeg mistet både min kusine og morbror.”​

Hør mere om dine muligheder
​på Kempler Instituttet

Kom til gratis infomøde

Kom til gratis informationsmøde hos Kempler Instituttet og hør mere om instituttets værdier, arbejdsmåder samt vores udbud af uddannelser, kurser og konsulentydelser.

Vi afholder info-møde august 2023:

Hillerød:    31. august kl. 17.00

Odense:   30. august kl. 17.00

Ønsker du at deltage her?

Tilmeld dig nu

Har du yderligere spørgsmål?​

Send os dine spørgsmål via nedenstående kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt